location car search folder print add-compare-btn icon-blank-sheet icon-sheet icon-compare icon-columns icon-wheel icon-wheel two icon-shield icon-insurance icon-service icon-funding

EyeSight

SUBARUS VERDENSFØRENDE TEKNOLOGI HOLDER ØJE.

Hos Subaru tror vi på allround sikkerhed, og en vigtig del af den er at undgå kollisioner, så det ikke kommer til ulykker. Derfor har vi udviklet EyeSight*1, et banebrydende hjælpesystem til støtte for føreren. Som et ekstra sæt øjne til vejen bruger EyeSight to stereokameraer til at opfange tredimensionelle farvebilleder med fantastisk billedgenkendelse, næsten på niveau med det menneskelige øje. Systemet bruger billeder fra begge kameraer til præcist af registrere form, hastighed og afstand. Og det registrerer ikke kun køretøjer, men også motorcykler, cyklister og fodgængere.*2 Når en potentiel faresituation bliver registreret, advarer systemet dig og aktiverer sågar bremserne, hvis det er nødvendigt for at undgå en ulykke. Med et så dramatisk forbedret sikkerhedsniveau reducerer EyeSight presset på dig bag rattet og styrker din sikkerhed, når du er undervejs i den nye Forester.

EyeSight bruger to typer teknologi:
Driver Assist, der hjælper dig med at holde fokus på vejen, og Accident Prevention, der hjælper ved at gribe ind og dermed undgå ulykker.

ADAPTIVE CRUISE CONTROL

EyeSight holder ikke bare farten, som traditionelle fartpiloter kan. Når systemet opdager et køretøj forude, tilpasser den adaptive fartpilot hastigheden for at holde en indstillet afstand til de forankørende ved at overvåge afstand og forskel i hastighed. Den justerer motor, gearkasse og bremser for at tilpasse din hastighed til den forankørende trafik i et bredt spektrum af hastigheder fra cirka 0-180 km/t. Adaptive Cruise Control er designet til motorvejs- og hovedvejskørsel, og det registrerer det forankørende køretøj og dets bremselys, så du f.eks. får assistance til køkørsel. En bekvem og komfortabel hjælp i blandt andet myldretidstrafik.

 

Forester EyeSight

LANE SWAY OG DEPARTURE WARNING

Når du bliver distraheret af træthed og begynder at slingre inden for din vejbane, hjælper Lane Sway Warning dig med at forblive årvågen med en summelyd og en blinkende indikator. Lane Sway Warning virker dog kun ved hastigheder over 60 km/t. Når du kører med hastigheder på 50 km/t eller mere, og du nærmer dig vejbanens kant eller overskrider den uden at bruge blinklyset, vil vognbaneassistenten (Lane Departure
Warning) advare dig med en summelyd og en blinkende indikator, før du forlader din bane.

Forester EyeSight

LEAD VEHICLE START ALERT

Er du stoppet op, og EyeSight registrerer, at trafikken igen bevæger sig, vil Lead Vehicle Start Alert opfordre dig til at sætte i gang ved hjælp af en summetone og en blinkede indikator.

PRE-COLLISION BRAKING SYSTEM

Når systemet registrerer en forestående kollision med et køretøj eller en anden forhindring, advarer Precollision Braking System med en summelyd og et lyssignal i instrumentbordet. Hvis du stadig ikke foretager undvigemanøvrer, kan systemet aktivere bremserne for at reducere kollisionen eller om muligt helt forhindre sammenstød. Foretager du undvigemanøvrer, kan Pre-collision Brake Assist bistå dig for at undgå kollision.*3

Forester EyeSight

PRE-COLLISION STEERING ASSIST

Registreres en potentiel frontalkollision, hjælper Pre-collision Steering Assist dig med at foretage en skarp drejning for at undgå sammenstød. 

 

Forester EyeSight

  • *1 EyeSight er et hjælpesystem, som ikke nødvendigvis fungerer optimalt under alle forhold. Føreren er altid ansvarlig for sikker og opmærksom kørsel samt overvågning af trafikregulering.Systemets effektivitet afhænger af mange faktorer som vedligeholdelse af køretøjet, vejret og vejens beskaffenhed.Læs brugermanual for fuldstændige detaljer om betjening og begrænsninger for EyeSight inklusive funktioner i denne brochure.
  • *2 Da EyeSight kun kan registrere objekter højere end 1 meter over jorden, kan børn under 1 meter ikke opfanges. Der kan være en række tilfælde, hvor registrering ikke er mulig på grund af forskellige forhold.
  • *3 Pre-collision Braking System fungerer muligvis ikke under alle forhold. Afhængigt af hastighedsforskel til objektet, objektets højde og andre forhold kan nogle situationer muligvis ikke leve op til de nødvendige forudsætninger for, at EyeSight fungerer optimalt.