|
STI Racing’s udvendige styling er en direkte afspejling af bilens styrke og karakter. Standard er 18-tommers letmetalfælge med høj styrke og lav vægt. Motorhjelmens design er opsigtsvækkende med det store luftindtag, og de avancerede xenon-forlygter tilfører ekstra skarphed til den aerodynamiske front. Men den effektfulde og funktionelle styling er måske allertydeligst i bagpartiet, hvor de fire afgangsrør og den store bagspoiler er det sidste, man ser, når STI Racing accelererer forbi i overhalingsbanen.
|