
26-05-2011
Nordens dygtigste Subaru-mekanikere mødtes i Helsingborg
I stenhård konkurrence med kolleger fra hele Norden havde fire mekanikere kvalificeret sig til finalen i SUBARU Nordic Technical Competition 2011. Vinderen i den tætte finale blev Heiki Riivik fra Estland.Til hverdag arbejder Heiki hos Subaru-forhandleren Mariine Auto i Tallinn. Udover æren skal Heiki også repræsentere SUBARU Nordic ved Europa-finalen i Bruxelles.
Interessen for at deltage i den nordiske finale var større end
nogensinde og via lokale udtagelser havde fire autoriserede Subaru-mekanikere
fra lige så mange lande kvalificeret sig til slutrunden, som blev afholdt den
10. maj på SUBARU Nordic Service Academy i Helsingborg. Den regerende mester,
Anders Bruun fra Ballerup i Danmark, havde valgt ikke at stille op igen.
– Konkurrencen er en god måde for os at måle
kompetenceniveauet over hele vores forretningsområde. Samtidig ansporer det
alle Subaru mekanikere til hele tiden at blive bedre. Det er også en vigtig del
i vores vision om også i fremtiden at have de mest tilfredse kunder, siger, siger
Rolf Björkman, servicemarkedsdirektør hos SUBARU Nordic AB.
Startfeltet bestod af: Jonas Veršickas fra Litauen,
Heiki Riivik fra Estland, Kristoffer Friberg fra Sverige og Teemu Satomaa fra Finland.
Ved finalen gjaldt det om at foretage præcisionsmålinger, aflæse motordata fra
bilernes styrebokse samt lokalisere og analysere plantede fejl på fem forskellige
Subaru-modeller.
– Vi havde blandt andet monteret en defekt sensor på
krumtapakslen, men det sværeste moment viste sig til at være at måle og
påmontere dele i vores nye trinløse automatgearkasse Lineartronic, fortæller
Niklas Gustafsson, servicechef på SUBARU Nordic AB.
Det var langt fra sikkert at Heiki Riivik skulle tage titlen
hjem. Stillingen mellem de fire finalister vekslede frem og tilbage i løbet af konkurrencedagen.
Heiki var hele tiden med i topstriden og først i det allersidste sidste moment det
lykkedes at skille bukkene fra fårene.
Selvfølgelig følte jeg at jeg havde en chance, men de andre
gutter var utrolig dygtige, og ingen af os viste hvordan det var gået, før
Nicklas præsenterede slutresultatet, sammenfatter Heiki Riivik – Nordens dygtigste
Subaru-mekaniker.
Nu venter der endnu hårdere konkurrence for vinderen. Allerede
den 8. juni står finalevinderen og det øvrige Europas dygtigste Subaru
mekanikere klar til at vise deres færdigheder ved Europa finalen på Subaru
Europe Academy i Bruxelles.

Fra venstre Rolf Björkman, Martin Sävås, Kristoffer Friberg, Jonas Veršickas, Heiki Riviik, Teemu Satomaa
og Niklas Gustafsson

Torbjörn Lillrud og Heiki Riivik

Heiki Riivik