Subaru STI Racing
Subaru STI Racing
Subaru STI Racing
Subaru STI Racing

09-09-2010
Subaru STI Racing – Verdens hurtigste sedan
I oktober lanceres den nye Subaru STI i 4-dørs sedan udgave. Teknikerne hos Subaru Tecnica International har udviklet, testet hårdt, og har håndplukket de bedste chassiskomponenter for at gøre den nye Subaru STI Racing til vores hurtigste nogensinde.
Begrebet ”hurtigst” er for Subaru mere end bare topfart og effekt. Målet har været at give føreren den maksimale køreoplevelse og kontrol. Karrosseriet er blevet optimeret for den bedste stabilitet og ”kørbarhed”, hvilket blandt andet tillader højere fart igennem kurver.
Samtidigt er den nye Subaru STI en bil som opfylder de allerflestes hverdagsbehov. Bagagerummet sluger 420 liter. Takket være det 60/40 nedfældelige bagsæderyglæn, og den rummelige kabine, får både familien og deres bagage plads. Trods den sportslige affjedring, byder bilen på god komfort, og stolene giver god støtte, og er behagelige også på længere køreture, som f. eks ferien sydpå.
Sammenlignet med ”Rally Imprezaen” har den nye STI Racing grovere krængningsstabilisatorer, hårdere bøsninger, nedre bærearme i aluminium, kraftigere fjedre, finjusterede støddæmpere, og er sænket 5 mm. Disse ændringer mindsker blandt andet tendenser til understyring. Forskellene mærkes tydeligst i S- kurver, når føreren skiftevis letter på gassen og giver gas igen, samtidigt med at vridningsstabiliteten i hele karrosserikonstruktionen bliver højere. STI har også fået store og nyudviklede dækplader nedenunder bilen, for den bedste aerodynamik.
Racinginspireret
Udvendigt udmærker den nye STI sig med sin mørktonede grill, og helt nyudviklede frontspoiler. Spoileren har store luftindtag og luftindslip til bremserne i siderne, samt en fremtrædende nedre læbe. Bagpartiets baglygter understreget den brede karosse g tågelyset er blevet placeret midt imellem de 4 velafstemte udstødningsrør. Den nyudviklede aerodynamiske vinge (ekstraudstyr) er helt klart en attribut, som giver bilen karakter.
Interiøret præges af høj materialekvalitet og mørke nuancer i detaljerne giver et modent indtryk. Instrumenterne byder på høj læsbarhed, og den detaljerede skala forhøjer følelsen af perfektion. Bluetooth til handsfree er en del af det omfattende standardudstyr.
Den turboladede Boxermotor på 2.457 cc, yder 300 hk/6.000 omdr. og 407 Nm/4.000 omdr. Sprintet fra 0–100 klares på 5,2 sekunder. Motor og styreenhed er blevet optimeret for at minimere udslipsværdierne. Naturligvis er den nye STI miljø klassificeret i henhold til Euro V.
Optimeret karosseri
Karosseriet er optimeret for at give en hurtig og præcis styrerespons. Hjulophænget er blevet forsynet med bøsninger af racingtype og de nedre bærearme foran er fæstede med bøsninger af den såkaldte ”pillow ball” type. Denne type bøsninger er ekstremt vridningsstabile, og anvendes primært af krævende karrosserioptimerere ved ombygninger. At denne løsning anvendes i en fabriksbygget bil er yderst usædvanligt, og det er for første gang nogensinde i en personbil.
Alle komponenterne i det nyudviklede chassis er blevet testet hårdt og er håndplukket med målet for øje; at bygge ”vores hurtigste STI nogensinde.”
At arbejdet med Subaru STI Racing har været fremgangsrigt bevises ikke mindst af at Tommi Mäkinen den 16. april satte ny omgangsrekord på Nürburgring for 4-dørs sedaner bag rattet i en Subaru STI.
Den nye Subaru STI Racing er udviklet til at være førerens bil. Der findes hele tre programmer, til at give bilen præcis de egenskaber man ønsker for øjeblikket:
SI-Drive (Subaru Intelligent Drive)
SI-Drive giver føreren mulighed for at vælge mellem tre forskellige motormapninger, afhængig af køreforholdene og humør. fra det allermest aggressive, til blød og brændstofbesparende kørsel i tæt trafik.
Intelligent (I)
I denne indstilling giver motoren en blødere speederrespons, og gearskifte indikatoren giver føreren information om de mest økonomiske tidspunkter at skifte gear.
Sport (S)
Giver mere kraft, hurtigere speeder respons og en acceleration som er lineær med speedertrykket. Denne indstilling fungerer til alle typer kørsel.
Sport Sharp (S#)
Her slippes alle hestene fri. Bilen leverer maksimal kraft og reagerer direkte på den mindste ændring af speedertrykket. I denne indstilling udnyttes bilen fulde potentiale.
DCCD (Driver’s Control Centre Differential)
DCCD er det mekaniske differentiale kombineret med elektronisk påvirkningsbar differentialebremse. Det dynamiske system giver føreren mulighed for at ændre bilens karakter, for at give en maksimal køreoplevelse og fuld kontrol.
Auto
I denne indstilling, er det automatikken der tager sig af differentialets indgreb. Denne indstilling fungerer på alle niveauer og køreforhold.
Auto +
Differentialet er mere bremset. Denne indstilling fungerer bedst på våde og glatte veje, når føreren vil beholde trækkraften på alle hjul.
Auto –
Differentialet er mindre bremset. Denne indstilling anvendes når vejen er god og det er fast og tørt.
Manuel
Her kan føreren vælge forspænding på differentialet i seks forskellige trin, fra løst til helt låst. Passer bedst til aktiv kørsel, hvor føreren vil have fuld kontrol, og har behov for at finjustere afhængig af vejens beskaffenhed.
Multi-Mode VDC (Vehicle Dynamics Control)
VDC er systemet som hjælper føreren med at beholde bilens stabilitet. VDC er stabilitetskontrol (SA), anti udskridning og traction control (TCS) på samme tid. For at give føreren større frihed byder STI på tre muligheder for at påvirke systemet.
Normal
Fungerer i alle situationer. Alle ABS-, TCS- og SA-systemerne er aktiverede.
Traction
Aktiveringen af TCS og SA begrænses for at give føreren mulighed for at lade bilen bryde ud en kontrolleret udskridning, dette indebærer at motoren ikke taber kraft igennem skarpe kurver.
Off
Kun ABS-funktionen er aktiveret. Anvendes når man vil få en bil løs, som er kørt fast, eller ved kørsel i dyb sne eller mudder.
I alle indstillingerne er såvel ABS som EBD (bremsekraftfordeling) aktiveret, for at sikre optimal indbremsning uanset vægtforskydning mellem akslerne.
STI-fans Verden over kan glæde sig over at ikonet atter findes i den klassiske 4 dørs udgave. Subaru STI Racing koster fra 729.900 kroner og introduceres i midten af oktober 2010.
For mere information kontakt venligst:
Steffen Arnt
Salgs, Marketing og PR ænsvarlig
SUBARU Nordic AB
23 37 00 57
star.subaru@mail.dk