EyeSight

Vores vision gælder ikke alene dem, der sidder i bilen, men også ubeskyttede trafikanter som cyklister og fodgængere.

Vi vil bygge verdens sikreste biler, så ingen bliver slået ihjel i – eller af – en Subaru.

Vores vision gælder ikke alene dem, der sidder i bilen, men også ubeskyttede trafikanter som cyklister og fodgængere.

Vi er kommet et godt stykke af vejen, hvad der dokumenteres af de tre seneste modeller, som i crashtest har fået det højeste antal point, der nogensinde er uddelt, og af flere testinstitutter er udnævnt som de bedste i deres respektive klasser.

Nøglen til dette er EyeSight-systemet, der er resultatet af al den viden, vi har samlet i over et kvart århundrede, og som bygger på et unikt stereokamera, der overvåger vejen foran bilen.

Subaru har i årenes løb eksperimenteret med både laser, radar og kombinationer af dem. I vurderingen har det imidlertid stået klart, at uanset hvor godt de fungerer, så er teknikken bag stereokameraet både hurtigst og mest pålidelig, når det gælder om at opdage og reagere på de risici, der kan opstå i trafikken.

EyeSight fungerer som et ekstra par øjne, der hjælper føreren med at overvåge vejen foran bilen og med at registrere, når andre køretøjer, cyklister eller fodgængere bliver potentielle farer.

Registrerer systemet en overhængende fare for kollision, kan EyeSight automatisk bremse bilen ned for at reducere skaderne eller – hvis forholdene tillader det – at undgå kollisionen helt. Ud over nødbremsen har Subaru en række andre funktioner, der gør intelligent brug af stereokameraet.

Det omfatter blandt andet en adaptiv fartpilot, der kontrollerer bilens hastighed, så føreren kan aflastes ved motorvejskørsel, samt en avanceret vognbaneassistent, der bidrager til mere sikker styring og kørsel. Subaru EyeSight forbedrer bilens ydelse på alle områder: kørsel, sving og opbremsning.

Til analyse af bilens omgivelser i 3D bliver der brugt to kameraer, hvis funktion ligner det menneskelige øjes. Ud over at registrere andre køretøjer, 'ser' systemet også dyr, forhindringer, fodgængere og cyklister, og det kan med stor sikkerhed fastslå afstand, form og hastighed. 

Systemet kan hjælpe føreren i en række køresituationer. Det kan mindske eventuelle kollisionsskader og om muligt forhindre en kollision helt, mindske førerens træthed på langture og stoppe ufrivillig acceleration ved aktivering af den forkerte pedal.

Subaru valgte stereokameraet, fordi det kan placeres fordelagtigt, beskyttet fra vejr og vind, men også fordi reaktionstiden er meget hurtig sammenlignet med andre former for assistentsystemer.

EyeSight har en betragtningsvinkel på 35 grader, og det rækker 130 meter foran bilen. Fordelen med et stereokamera er, at det er mindre følsomt over for dårlig sigtbarhed end andre assistentsystemer, og at det også reagerer hurtigere på, hvad det registrerer.

Vil du vide mere om, hvordan EyeSight fungerer?

Vise alle om hvordan EyeSight fungerer

PRE-COLLISION BRAKING SYSTEM

Hvis der opstår en risiko for en kollision, advarer systemet føreren om faren. Hvis føreren ikke reagerer, aktiverer systemet automatisk bremserne for at reducere hastigheden eller stoppe bilen helt. Hvis føreren reagerer, aktiveres Torque Vectoring for at hjælpe med at styre bilen mere effektivt.

PRE-COLLISION THROTTLE MANAGEMENT

Hvis føreren ved en fejl vælger et fremadgående gear i stedet for bakgear, når bilen står stille, og EyeSight registrerer noget foran bilen, vil Pre-collision Throttle Management udsende en serie korte bip, blinke en advarsel i instrumentbordet og begrænse motorens effekt. Det kan hjælpe føreren med at undgå at køre ind i noget foran bilen eller reducere skaden.*

ADAPTIVE CRUISE CONTROL

EyeSight har ændret konceptet med den traditionelle fartpilot. Stereokameraerne fungerer sammen med motor, gearkasse og bremsesystemer og foretager automatiske justeringer for at holde bilen i en bestemt afstand til bilen foran. Systemet er praktisk til langture og ved tæt trafik, selv ved mange stop og starter.

LANE SWAY AND DEPARTURE WARNING

Træthed indebærer en risiko for, at føreren begynder at slingre med bilen inden for vejbanen. Hvis systemet registrerer dette, og hastigheden er mindst 60 km/t, reagerer EyeSight med en summelyd og en blinkende indikator for at hjælpe føreren med at holde sporet. Føreren bliver også gjort opmærksom på det, hvis bilen begynder at glide over i næste vejbane under kørsel ved en vis hastighed.

LANE KEEP ASSIST

Denne funktion hjælper føreren med at undgå at ændre spor ved en fejl. Stereokameraet registrerer linjerne på hver side af banen, når du kører på en motorvej eller lignende, og rattet drejes automatisk for at forhindre, at bilen glider ud af sporet.

BLIND VINKEL-ADVARSEL

Subaru minimerer de blinde vinkler og øger sikkerheden i mørke med avanceret teknik. Målet for vores sikkerhedsfokus er helt at undgå ulykker og samtidig øge køreglæden og trygheden for alle i bilen.

REAR VEHICLE DETECTION

En sensor monteret i karosseriets bageste del registrerer, hvis et køretøj nærmer sig bagfra. Føreren advares med en LED-indikator i sidespejlene.

AUTOMATISK NEDBLÆNDING

Via stereokameraet registrerer systemet lyset fra modkørende og skifter automatisk mellem langt lys og nærlys, så føreren altid ser mest muligt i mørket.

ADAPTIVT KURVELYS

Højre og venstre forlygte oplyser vejen foran bilen og følger rattets bevægelser. Så kan man se fodgængere og andre køretøjer tidligere, hvad der øger sikkerheden på mørke veje.

Læsning af trafikskilte

Eyesight aflæser trafikskilte, og den aktuelle tilladte hastighed vises i displayet foran føreren.*

 

*Adaptive Cruise Control er et assistentsystem, der er beregnet til at gøre kørslen nemmere på motorveje og lignende. Systemet er ikke en automatisk kørefunktion, som kan håndtere alle trafikforhold. Føreren har i sidste ende altid ansvaret for, hvordan bilen køres.

**Gælder Outback fra MY21 og Forester fra MY22.

Subarus førerassistancesystem EyeSight er et hjælpesystem, som ikke nødvendigvis fungerer optimalt under alle forhold. Føreren er altid ansvarlig for sikker og opmærksom kørsel samt iagttagelse af trafikregulering og forhold. Systemets effektivitet afhænger af mange faktorer som vedligeholdelse af køretøjet, vejret og vejens beskaffenhed.

Læs brugermanual for fuldstændige detaljer om betjening og begrænsninger for Subaru Safety Sense. Pre-Collision Systemet fungerer muligvis ikke under alle forhold. Afhængigt af hastighedsforskel til objektet, objektets højde og andre forhold kan nogle situationer muligvis ikke leve op til de nødvendige forudsætninger for, at Subaru Safety Sense fungerer optimalt.