Vi vil bygge verdens sikreste biler

Subaru bygger verdens sikreste biler og har arbejdet aktivt med fokus på maksimal sikkerhed siden starten i 1958. Allerede i 60'erne gennemførte fabrikken sine egne crashtest. Man var tidligt ude med en fjedrende ratsøjle, og med boxermotorens indtog sørgede Subaru for, at motor og gearkasse blev skubbet ind under bilen i stedet for at blive trykket ind i kabinen. Meget af denne teknologi er adopteret af andre og kan derfor også findes i konkurrerende bilmærker.

Subaru All-Around Safety

Subarus sikkerhedsfilosofi bygger på fire søjler: primær, aktiv, passiv og forebyggende sikkerhed. Den primære sikkerhed ligger i bilens konstruktion. Den aktive sikkerhed bygges ind i bilen for at gøre den sikker at køre. Den passive sikkerhed er alle de tiltag, der beskytter dig i tilfælde af en ulykke, mens forebyggende sikkerhed ligger i de funktioner, der i det hele taget forhindrer ulykker i at ske. Subarus mål er, at ingen skal slås ihjel eller skades alvorligt i – eller af – en Subaru. Udgangspunktet er derfor ikke alene at skåne føreren og passagererne, men også ubeskyttede trafikanter som fodgængere og cyklister.

Subaru med EyeSight-førerassistentsystem på motorvej – den blå trekant viser, hvordan systemets stereokameraer registrerer omgivelserne for øget sikkerhed, komfort og reaktionsevne.

Vores vision

gælder altså ikke alene dem, der sidder i bilen, men også ubeskyttede trafikanter som cyklister og fodgængere.

Vi er kommet et godt stykke af vejen, hvad der dokumenteres af de tre seneste modeller, som i crashtest har fået det højeste antal point, der nogensinde er uddelt, og af flere testinstitutter er udnævnt som de bedste i deres respektive klasser.

Nøglen til dette er EyeSight-systemet, der er resultatet af al den viden, vi har samlet i over et kvart århundrede, og som bygger på et unikt stereokamera, der overvåger vejen foran bilen.

Læs mere om EyeSight

Primær sikkerhed

Den primære sikkerhed bygger vi ind i bilen allerede i produktionen. Bilen skal være bekvem at køre, have forudsigelige køreegenskaber og skabe de bedst tænkelige forudsætninger for, at føreren har fuld kontrol i enhver situation.

Godt udsyn hele vejen rundt med et minimum af blinde vinkler er et godt eksempel. Subaru har smalle dørstolper, store glasflader og intelligent placerede spejle. Fra førerpladsen kan du gennem alle ruder tydeligt se alt, der er en meter eller højere.

At kunne indstille stolen og rattet til en optimal position er vigtigt for dig som fører, så du kan slappe af og koncentrere dig fuldt ud om det, der er vigtigt: at køre en bil. Derfor er førermiljøet skabt til at gøre alt logisk og intuitivt for dig bag rattet. Regnsensorer og automatisk lys er andre eksempler i denne kategori.

Subaru Crosstrek med hestetrailer i mudret terræn – demonstrerer bilens robuste fremkommelighed og pålidelighed for aktive familier med interesse for heste.

Aktiv sikkerhed

Her taler vi blandt andet om det permanente, symmetriske firehjulstræk. Da bilen altid trækker på alle fire hjul og ikke skifter mellem forhjuls- og firehjulstræk, opfører den sig altid ens og forholder sig neutralt i styring og balance.

Kategorien omfatter ligeledes Subaru VDC, der er mere end bare anti-udskridning, for VDC indeholder også anti-spin og traction control. Systemet registrerer, hvor bilen er på vej hen og kan gribe ind ved at bremse de rette hjul ned og mindske risikoen for både overstyring og udskridning samt understyring. Active Torque Vectoring bremser automatisk de indre hjul i en kurve og hjælper bilen med at holde det rette spor gennem manøvren. Elektronisk bremsekraftfordeling fordeler automatisk bremsekraft mellem for- og baghjul - det kompenserer for, at bilen kan være uensartet lastet.

Bremseassistenten øger kraften på nedbremsningen, hvis føreren ikke bremser tilstrækkelig hårdt i forhold til bilens hastighed. Denne prioritering af bremserne betyder, at bilen automatisk bremser ned i de tilfælde, hvor føreren trykker på speeder og bremse samtidigt.

Kollisionstest af Subaru – bilen køres kontrolleret mod en væg for at demonstrere sin høje kollisionssikkerhed, beskyttende sikkerhedsbure og avancerede passive sikkerhedssystemer.

Passiv sikkerhed

Denne kategori har til formål at beskytte fører og passagerer, hvis uheldet alligevel sker. Subaru anvender for eksempel en meget stor andel af stål med meget høj styrke.

Det gør vi for at skabe et stabilt bur omkring kabinen. I tilfælde af kollision er det vigtigt, at kroppen holdes så uskadt som muligt. Subarus ringformede sikkerhedskarosseri modvirker indtrængen effektivt fra alle retninger.

Subaru har også syv airbags som standard og højtudviklet, prisvindende whiplash-beskyttelse i nakkestøtterne. De tidligt lancerede systemer med sikkerhedsratsøjle og styring af motor og gearkasse er også inkluderet i denne kategori.

Forebyggende sikkerhed

Den bedste måde at undgå skader på er naturligvis at forhindre, at der overhovedet sker ulykker.

Her er Subaru i verdenstoppen med sit avancerede assistentsystem EyeSight, som flere uafhængige testinstitutter har klassificeret som verdens bedst fungerende. EyeSight har syv funktioner, der kan identificere farer, advare føreren og gribe ind for at undgå ulykken, hvis føreren ikke reagerer.

EyeSight fungerer som et ekstra par øjne og holder styr på trafikken. Hvad der adskiller EyeSight fra mange andre systemer er, at det er aktivt op til 180 km/t. Kan systemet ikke nå at bremse bilen helt, kan det i hvert fald reducere kraften fra kollisionen betragteligt. Subaru Rear Vehicle Detection holder styr på trafikken bag ved og på siden af ​​bilen for at advare, hvis der skjuler sig noget, eller hvis et køretøj nærmer sig hurtigt bagfra.

SRVD registrerer også krydsende trafik ved parkering og lignende. Systemet registrerer alt fra biler til børn på trehjulede cykler. Automatisk fjernlys og forlygter, der drejer i kurver, er andre eksempler på Subarus omfattende ulykkesforebyggelse.

72%
anså EyeSight som en vigtig faktor, da de besluttede sig for at købe en Subaru.

94%
Vil anbefale EyeSight til familie, venner og kolleger.

25%
Siger, att EyeSight allerede har bidraget til at afværge en ulykke.

94%
Føler sig sikrere under kørslen takket være EyeSight.

Altid Firehjulstræk

Subaru Solterra med elektrisk firehjulstræk demonstreres på grus, mudder og sne – viser stabilitet, fremkommelighed og tryghed under alle vejforhold året rundt.

Alle Subaru-biler styrker din selvtillid bag rattet gennem det symmetriske AWD. Systemet leverer kræfter til alle fire hjul samtidigt, hvilket øger kontrollen uanset overflade og vejrforhold. Outback har fremragende retningsstabilitet og styringspræcision takket være, at motoren og gearkassen er placeret i lige linje

Læs mere om firehjulstræk

Subarus førerassistancesystem EyeSight er et hjælpesystem, som ikke nødvendigvis fungerer optimalt under alle forhold. Føreren er altid ansvarlig for sikker og opmærksom kørsel samt iagttagelse af trafikregulering og forhold. Systemets effektivitet afhænger af mange faktorer som vedligeholdelse af køretøjet, vejret og vejens beskaffenhed.

Læs brugermanual for fuldstændige detaljer om betjening og begrænsninger for Subaru Safety Sense. Pre-Collision Systemet fungerer muligvis ikke under alle forhold. Afhængigt af hastighedsforskel til objektet, objektets højde og andre forhold kan nogle situationer muligvis ikke leve op til de nødvendige forudsætninger for, at Subaru Safety Sense fungerer optimalt.