PRE-COLLISION BRAKING SYSTEM
Hvis der opstår en risiko for en kollision, advarer systemet føreren om faren. Hvis føreren ikke reagerer, aktiverer systemet automatisk bremserne for at reducere hastigheden eller stoppe bilen helt. Hvis føreren reagerer, aktiveres Torque Vectoring for at hjælpe med at styre bilen mere effektivt.
PRE-COLLISION THROTTLE MANAGEMENT
Hvis føreren ved en fejl vælger et fremadgående gear i stedet for bakgear, når bilen står stille, og EyeSight registrerer noget foran bilen, vil Pre-collision Throttle Management udsende en serie korte bip, blinke en advarsel i instrumentbordet og begrænse motorens effekt. Det kan hjælpe føreren med at undgå at køre ind i noget foran bilen eller reducere skaden.*
ADAPTIVE CRUISE CONTROL
EyeSight har ændret konceptet med den traditionelle fartpilot. Stereokameraerne fungerer sammen med motor, gearkasse og bremsesystemer og foretager automatiske justeringer for at holde bilen i en bestemt afstand til bilen foran. Systemet er praktisk til langture og ved tæt trafik, selv ved mange stop og starter.
LANE SWAY AND DEPARTURE WARNING
Træthed indebærer en risiko for, at føreren begynder at slingre med bilen inden for vejbanen. Hvis systemet registrerer dette, og hastigheden er mindst 60 km/t, reagerer EyeSight med en summelyd og en blinkende indikator for at hjælpe føreren med at holde sporet. Føreren bliver også gjort opmærksom på det, hvis bilen begynder at glide over i næste vejbane under kørsel ved en vis hastighed.
LANE KEEP ASSIST
Denne funktion hjælper føreren med at undgå at ændre spor ved en fejl. Stereokameraet registrerer linjerne på hver side af banen, når du kører på en motorvej eller lignende, og rattet drejes automatisk for at forhindre, at bilen glider ud af sporet.
BLIND VINKEL-ADVARSEL
Subaru minimerer de blinde vinkler og øger sikkerheden i mørke med avanceret teknik. Målet for vores sikkerhedsfokus er helt at undgå ulykker og samtidig øge køreglæden og trygheden for alle i bilen.
REAR VEHICLE DETECTION
En sensor monteret i karosseriets bageste del registrerer, hvis et køretøj nærmer sig bagfra. Føreren advares med en LED-indikator i sidespejlene.
AUTOMATISK NEDBLÆNDING
Via stereokameraet registrerer systemet lyset fra modkørende og skifter automatisk mellem langt lys og nærlys, så føreren altid ser mest muligt i mørket.
ADAPTIVT KURVELYS
Højre og venstre forlygte oplyser vejen foran bilen og følger rattets bevægelser. Så kan man se fodgængere og andre køretøjer tidligere, hvad der øger sikkerheden på mørke veje.
Læsning af trafikskilte
Eyesight aflæser trafikskilte, og den aktuelle tilladte hastighed vises i displayet foran føreren.*
*Adaptive Cruise Control er et assistentsystem, der er beregnet til at gøre kørslen nemmere på motorveje og lignende. Systemet er ikke en automatisk kørefunktion, som kan håndtere alle trafikforhold. Føreren har i sidste ende altid ansvaret for, hvordan bilen køres.
**Gælder Outback fra MY21 og Forester fra MY22.